CSR

Corporate Social Responsibility

 

Klub Kastellet / Pumpestationen er en central del af det danske samfund og vi skal derfor løfte med for at skabe en bedre verden.

 

Vi har således også en CSR-politik der bl.a. udmønter sig i følgende indsatser:

 

- Det rummelige arbejdsmarked.

Vi har et ansvar for at mindre ressourcestærke mennesker beholder kontakten til arbejdsmarkedet, hvorfor vi igennem de sidste 5 år har samarbejdet med flere jobaktiveringsfirmaer m.h.p.at tilbagesluse ekskluderede mennesker. Måske det er sygdom, stress eller andet der har afholdt vedkommende fra et normalt arbejdsliv, men alle fortjener et arbejdsmarked der byder en velkommen tilbage. Arbejde er en menneskeret og et tilbud alle bør have.

 

- Miljøvenlig profil.

Energi. Igennem en række indsatser har vi minimeret vores energiforbrug, hvilket har betydet over 25 tons mindre CO2-udledning igennem de sidste 4 år. Vi kan i flæng nævne sparepærer, miljøvenlige computere, m.m.

Økologi. over 90 % af vores fødevareindkøb er økologiske.

 

- En sund sjæl i en sund krop,- gode børn bliver til gode voksne.

Fremtidens byggestene er nutidens børn, hvorfor det er vigtigt at vi skaber socialt bevidste samfundsborgere, der kan værne om hinanden og den verden de skal leve i. Dette er naturligvis vores kerneydelse, hvorfor vi har fokus på netop dette.

 

- Godt arbejdsmiljø.

Ud over at vi har en grøn smiley af arbejdstilsynet, har vi orden i APV`en.

Alle vores medarbejdere arbejder under BUPL´s overenskomst.

Rengøringspersonalets ansættelsesforhold og aflønning er dokumenteret af firmaet.