Velkommen til Fritidsklubben Kastellet
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
[15. september 2026) Mindre skærm – mere fritid
Der har den seneste tid været meget fokus på børn og unges skærmvaner – og på hvordan vi som voksne kan være med til at skabe en bedre balance mellem skærmtid og det liv, der foregår uden for skærmen. Det er en debat, vi følger tæt, for den handler i høj grad om noget, vi møder hver dag i klubben.
Vi oplever, at børnene har brug for steder, hvor de ikke hele tiden skal være online, tilgængelige eller underholdes af en skærm. De har brug for tid til at hænge ud, lege, være kreative, spille, bygge, snakke, kede sig lidt og finde på noget sammen med andre. Kort sagt: De har brug for fritid.
Det er også noget, vi allerede arbejder aktivt med i Kastellet. Vi oplever, at når skærmen fylder mindre, opstår der mere plads til fællesskaber og relationer. Børnene finder hinanden omkring bordtennis, kreative aktiviteter, spil, madlavning eller bare det at være sammen. Det betyder ikke, at skærme er dårlige, men vi tror på, at børn og unge har brug for voksne, der hjælper med at skabe en god balance.
Derfor har vi sammen med forældrebestyrelsen besluttet, at vi bevæger os i retning af en mobilfri fritidsklub. Det gør vi ikke kun for at begrænse noget, men først og fremmest for at skabe mere plads til noget andet: nærvær, leg, fællesskab og den gode fritid. Der er indrettet 2 steder på klubben hvor jeres børn har mulighed for at ringe eller skrive sms'er.
Vi opfordrer dog til at vanen i højere grad bliver at bruge klubbens mobil som har telefon
42 60 45 45.
Vi håber, at I vil være med til at bakke op om den retning – og sammen med os være nysgerrige på, hvad der sker, når vi giver børnene lidt mere fritid uden skærm.
18. august 2026] To klubtilbud i ét
Klub Kastellets medlemmer kan fra 6. klasse benytte både Pumpestationen og Klub kastellet.
Læs mere om dobbelt medlemsskab her


