MEDIE- & COMPUTERPOLITIK

Vores computerpolitik er under stadig revurdering. Vi skal tage højde for en række modsat rettede krav fra vores interessenter, idet børn og unge, forvaltning, pædagoger, forældre og vores tværfaglige samarbejdspartnere alle har holdninger til brug af computerspil og Internet i institutionen. Disse holdninger har baggrund i pædagogiske overvejelser såvel som myter, forestillinger, lovkrav og almindelige sunde reflektioner fra bl.a. forældre.Vi vil gerne bidrage med en mere nuanceret opfattelse af hvad computerspil og Internet gør ved børn og unge, hvorfor vi har udarbejdet retningslinier for brug af computere i Klub Kastellet. Her er vores Medie- og computerpolitik; Mediepolitik 2019 


Se også gerne denne:Download: 4 myter om computerspil 

 

HVORFOR overhovedet computere i klubben?

  • Computere giver børn kompetencer.
  • Computere giver børn mulighed for at kommunikere med andre.
  • Computere er en del af såvel børns samt voksnes hverdag.
  • De fleste børn synes computere er spændende i kraft af deres nysgerrighed.
  • Computere - specielt internettet kan give børn indblik i andre kul
  • Computere styrker børns sociale kompetencer, da de spiller med og mod hinanden.

 

Vores computere er en aktivitet på linie med fodbold, kreativt værksted, o.lign. Dette betyder at vores pædagogik også omhandler brugen af dette medie.

 

 

REGLER for brug af klubbens computere:

  • At man ved computerne overholder de normale regler for opførsel, som gælder alle andre steder i klubben.
  • At vi har et bredt og varieret udvalg af tidens moderne spil.
  • At vi kan tilbyde spil til drenge og piger i aldersgruppen 10 til 18 år.
  • At alle vores computere er tilsluttet internt netværk samt internet.
  • At vores medlemmer maximalt tilbringer 45 min. om dagen ved skærmen.
  • Brug af internettet ikke er i modstrid med klubbens pædagogik, men sex, vold, ekstremt politisk indhold, o.lign. ikke må forefindes.
  • Programmer til filtrering af uønsket indhold findes, men er p.t. ikke egnede da de ofte filtrerer harmløst indhold fra. Af samme grund vælger f. eks. biblioteker ikke at bruge disse forholdsregler.
  • Vi har gjort børnene opmærksomme på at de aldrig må opgive navn eller telefonnummer på internettet.
  • Den såkaldte PEGI-ordning hvor spilproducenter gør opmærksom på hvilken aldersgruppe et givent spil er rettet imod, tager vi naturligvis med i vores pædagogiske overvejelser.