Gaming

 

I gamingt har vi 15 computere, som medlemmerne kan benytte op til 45 minutter om dagen. 

Spil
Medlemmerne kan bl.a. spille Rocket League (3+) Minecraft (7+)  Among US (7+), League of Legends (12+), Fortnite (12+), Star Craft 2 (16+) og Counter Strike Global Offensive (18+).
Gamingrum


PEGI (Pan European Game Information)
PEGI er en europæisk mærkningsordning skabt af spilbranchen. Mærkningen er først og fremmest vejledende om spillets indhold på billed- og lydside. Husk, at børn er forskellige og har forskellige grader af modenhed, og derfor skal PEGI ikke tolkes som et egentligt forbud mod, om bestemte spil må spilles af yngre børn.

Tag dit barn med på råd, da det ofte er børnene, der har størst viden om spiltyper, indhold, og hvordan spillene spilles i forskellige sammenhænge. Se eventuelt gameplay-videoer på YouTube for at få en fornemmelse af indholdet.

Gaming og PlayStation politik

Hvert barn kan højest spille enten gaming eller PlayStation 45 min om dagen. 
Tilmelding foregår på lister ved indgangen til gamingrummet. 

Vores computerpolitik er under stadig revurdering. Vi skal tage højde for en række modsat rettede krav fra vores interessenter, idet børn og unge, forvaltning, pædagoger, forældre og vores tværfaglige samarbejdspartnere alle har holdninger til brug af computerspil og Internet i institutionen.

Disse holdninger har baggrund i pædagogiske overvejelser såvel som myter, forestillinger, lovkrav og almindelige sunde refleksioner fra bl.a. forældre. Vi vil gerne bidrage med en mere nuanceret opfattelse af hvad computerspil og Internet gør ved børn og unge, hvorfor vi har udarbejdet retningslinier for brug af computere i Klub Kastellet.

Her kan læse mere om klubbens mediepolitik, som er udarbejdet sammen med Pumpestation.

Når de nye 3. klasser starter i Klub Kastellets gaming-rum får de en lille intro før de "slippes" løs ved maskinerne. Download og se præsentationen: Klub Kastellets Medieværksted (PC) (pdf - 1,2 MB)
 

Gode råd Fra Børns Vilkår til forældre  

  1. Det digitale er en lige så vigtig del af dit barns liv som andre fritidsinteresser. Spørg derfor dit barn, hvad han eller hun interesserer sig for på nettet, hvilke spændende og sjove ting barnet oplever, og hvilke ting der kan være svære eller ubehagelige.
  2. På samme måde som du strukturerer dit barns øvrige hverdagsaktiviteter, som at spise morgenmad, gå i bad, lave legeaftaler med andre børn osv., så rammesæt dit barns digitale hverdag. Sluk for de digitale devices i god tid inden sengetid.


Lyt til ForældreCAST med Pauline fra Børns VIlkår om deres projekt "Digitale Fællesskaber".
Du kan høre med lige her